Fru Inger til Østeraad
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
det. Finn er beskjæftiget
med at afpudse en Hjelm.)
ret.)
ind fra Høire.)
˹
˺
til sig og talt hemmeligt med
ham.)
karle.)
˹
Finn.
i
Fru Inger til Østråt
˺
Faksimile
Finn
Fru Ingers Huuskarl
i
«Fru Inger til Østeraad;»
historisk Drama i 5 Akter
Fru Ingers Huuskarl
i
«Fru Inger til Østeraad;»
historisk Drama i 5 Akter
˹
˹Hr. Thomassen˺
Hr. Asmundsen.
˹3/7 85 Reg.˺
Hr. Nielsen
D: 29/8 61.
Reg: 10/12. 54
Henr. Ibsen ˺ [HIS: Teksten er skrevet på pålimt lapp, under lappen ser det ut som det står: af / Henr. Ibsen]
Hr. Asmundsen.
˹3/7 85 Reg.˺
Hr. Nielsen
D: 29/8 61.
Reg: 10/12. 54
Henr. Ibsen ˺ [HIS: Teksten er skrevet på pålimt lapp, under lappen ser det ut som det står: af / Henr. Ibsen]
Faksimile
Handlingen foregaaer paa Herresæ-
det Østeraad ved Trondhjems-
fjorden i Aaret 1528. –
det Østeraad ved Trondhjems-
fjorden i Aaret 1528. –
Faksimile
3
Første Akt.
1ste Scene.
–
(og Bjørn sidde ved Ildste-
det. Finn er beskjæftiget
med at afpudse en Hjelm.)
–
(efter en Pause.)
Hvem var
Knud Alfsøn?
Knud Alfsøn?
Bjørn
.Norges sidste Riddersmand.
–
Og Danskerne fældte ham
jo i Oslofjord?
jo i Oslofjord?
Bjørn
.ifald du ikke veed det.
–
Saa Knud Alfsøn var alt-
saa vor sidste Riddersmand?
Og nu er han død og borte!
saa vor sidste Riddersmand?
Og nu er han død og borte!
Faksimile
4.
–
(Idet han holder Hjelmen ivei-
ret.)
Ja, saa kan du gjerne fin-
de dig i at hænge blank og
pudset i Riddersalen, for nu
er du ikke andet end en tom
Nøddeskal; Kjærnen, – ja den
har Ormene ædt for mange
Vintre siden. Hør du, Bjørn!
kunde man ikke sige at Nor-
ges Land ogsaa er slig en
˹tom˺ huul Nøddeskal ligerviis
som Hjelmen her, blank uden-
paa, ormstukken indeni?
de dig i at hænge blank og
pudset i Riddersalen, for nu
er du ikke andet end en tom
Nøddeskal; Kjærnen, – ja den
har Ormene ædt for mange
Vintre siden. Hør du, Bjørn!
kunde man ikke sige at Nor-
ges Land ogsaa er slig en
˹tom˺ huul Nøddeskal ligerviis
som Hjelmen her, blank uden-
paa, ormstukken indeni?
Bjørn
.Er Hjelmen færdig?
–
Den skinner som Sølv i Maa-
neskin!
neskin!
Bjørn
Gravrusten af Sværdet.
Faksimile
5.
–
(idet han betragter det.)
Men kan
det lønne sig?
det lønne sig?
Bjørn
Hvad mener du?
–
Eggen er borte.
Bjørn
see der er Skjoldet.
–
(ondskabsfuld.)
Det mangler Haand-
grebet, du.
grebet, du.
Bjørn
.Haandgreb i dig, saa –
–
(nynner med sig selv.)
Bjørn
.Hvad er der nu?
–
En tom Hjelm, et Sværd uden
Eg, et Skjold uden Haandgreb,
see det er hele Herligheden.
Jeg troer Ingen skal kunne
laste Fru Inger, fordi hun hæn-
ger slige Vaabenstykker pudsede
paa Salsvæggen, istedetfor at lade
dem rustne i Danerblod.
Eg, et Skjold uden Haandgreb,
see det er hele Herligheden.
Jeg troer Ingen skal kunne
laste Fru Inger, fordi hun hæn-
ger slige Vaabenstykker pudsede
Faksimile
6.
paa Salsvæggen, istedetfor at lade
dem rustne i Danerblod.
Bjørn
.Fred i Landet veed jeg.
–
Fred? Ja, naar Bonden har
skudt væk sin sidste Piil, og
Ulven har st{a}jaalet hans sidste
Lam ud af Fjøset, saa hol-
de de ogsaa Fred sig imel-
lem; men det er nu saadant
et underligt Venskab! Naa,
naa, lad den Ting fare.
Det er ganske rimeligt som
jeg sagde, at Rustningen hæn-
ger blank i Salen, for du
kjender vel det gamle Ord:
Kun Riddersmanden er en
Mand, og da vi nu ikke ˹længer˺ me-
re har nogen Riddersmand
hertillands, saa har vi ˹altså˺ heller
˹ikke nogen˺ ingen Mand, og hvor der ingen
Mand er, der faaer Kvinden
raade, see derfor –
skudt væk sin sidste Piil, og
Ulven har st{a}jaalet hans sidste
Lam ud af Fjøset, saa hol-
de de ogsaa Fred sig imel-
lem; men det er nu saadant
et underligt Venskab! Naa,
naa, lad den Ting fare.
Det er ganske rimeligt som
jeg sagde, at Rustningen hæn-
ger blank i Salen, for du
kjender vel det gamle Ord:
Kun Riddersmanden er en
Mand, og da vi nu ikke ˹længer˺ me-
re har nogen Riddersmand
Faksimile
7.
hertillands, saa har vi ˹altså˺ heller
˹ikke nogen˺ ingen Mand, og hvor der ingen
Mand er, der faaer Kvinden
raade, see derfor –
Bjørn
ind i Salen igjen.
–
Nei, lad det heller være til
imorgen.
imorgen.
Bjørn
.vel aldrig mørkræd?
–
Ikke om Dagen. Skulde det
hænde sig, at jeg var det ved
Kvældstid, saa ˹er jeg ikke alene om det.˺ kan du tro mig,
det var ikke min Skyld. Ja
du seer paa mig, men du
skal vide, der nede i Borge-
stuen gaaer der Snak om saa
2 Meget og 1 Mangt . (hviskende.)
Der er nok en og anden som
mener, at der vandrer en stor
sortklædt Skikkelse derinde
hver evige Nat.
hænde sig, at jeg var det ved
Kvældstid, saa ˹er jeg ikke alene om det.˺ kan du tro mig,
det var ikke min Skyld. Ja
du seer paa mig, men du
skal vide, der nede i Borge-
stuen gaaer der Snak om saa
2 Meget og 1 Mangt . (hviskende.)
Der er nok en og anden som
Faksimile
8.
mener, at der vandrer en stor
sortklædt Skikkelse derinde
hver evige Nat.
Bjørn
.Kjærringsludder!
–
Ja men de bande Allesammen
paa at det er sandt.
paa at det er sandt.
Bjørn
.Det troer jeg nok.
–
Det forunderligste er, at Fru
Inger er af samme Mening
som vi.
Inger er af samme Mening
som vi.
Bjørn
.Naa hvad mener hun?
–
Hvad
˹fru Inger˺
hun
mener; ja see det
˹er der nok ikke mange som véd˺ veed jeg nu ikke saa lige-
til; men vist er det at hun
har ingen Ro paa sig – Kan
du ikke see at hun bliver
blegere og magrere Dag for
Dag. (med forskende Øiekast.)
Folkene sige˹r˺ at hun aldrig
sover – og at det er for Spø-
gelsets Skyld –
˹er der nok ikke mange som véd˺ veed jeg nu ikke saa lige-
til; men vist er det at hun
har ingen Ro paa sig – Kan
du ikke see at hun bliver
blegere og magrere Dag for
Faksimile
9.
Dag. (med forskende Øiekast.)
Folkene sige˹r˺ at hun aldrig
sover – og at det er for Spø-
gelsets Skyld –
Bjørn
.Dumhed troer du paa?
–
Ja, saa halvveis; der er ellers
de som udlægge den Ting
paa en anden Maade, men
see det er nu bare Ondskab.
Hør du, Bjørn, kjender du
Visen som gaaer Landet
rundt?
de som udlægge den Ting
paa en anden Maade, men
see det er nu bare Ondskab.
Hør du, Bjørn, kjender du
Visen som gaaer Landet
rundt?
Bjørn
.En Vise?
–
Ja, den er i Folkemunde; det
er en skammelig Nidvise, det
forstaaer sig, men den gaaer
ret artigt forresten; hør nu
bare efter. (Synger med dæmpet
Stemme.)
er en skammelig Nidvise, det
forstaaer sig, men den gaaer
ret artigt forresten; hør nu
bare efter. (Synger med dæmpet
Faksimile
10.
Stemme.)
«Fru Inger sidder paa Øteraad
Gaard.
Gaard.
Hun er vel svøbt i Skind,
Hun er vel svøbt i Fløiel og Maard,
Hun fletter de røde Guldperler i
Haar
Haar
Men har ikke Fred i sit Sind.»
«Fru Inger har solgt sig til Dan-
skens Drot –»
˹
skens Drot –»
Hun skikker sit Folk i Fremmedes
Vold
Vold
Som Vederlag –
˺
Bjørn
Ord til om Fru Inger.
–
(river sig løs.)
Naa, naa, er det
mig der har gjort Visen?
mig der har gjort Visen?
Bjørn
Tys! hvad er det?
–
Et Horn; saa faa vi nok
Gjæster ikvæld.
Gjæster ikvæld.
Bjørn
være en Riddersmand.
Faksimile
<...>
–
En Riddersmand? Det kan
det vel neppe være.
det vel neppe være.
Bjørn
Hvorfor ikke?
–
Selv har du sagt det, vor
sidste Riddersmand er død og
borte. (gaaer ud tilhøire.)
sidste Riddersmand er død og
borte. (gaaer ud tilhøire.)
4de Scene.
Fru Inger. Eline. Bjørn. Huuskarle.
Einar
.Banner nogen Mand vil forlange.
–
(kommer med et Brev fra Venstre.)
–
(til Fru Inger.)
Jeg har
˹ledt˺
søgt
Eder i alle Stuer.
Eder i alle Stuer.
Inger
.Hvad vil du?
–
(rækker hende Brevet.)
En Svend
fra Trondhjem har bragt Brev
og Bud til Eder.
fra Trondhjem har bragt Brev
og Bud til Eder.
Faksimile
<...>
Inger
.forlade Østeraad for det Første.
(Bevægelse blandt Mængden.)
Inger
.min Villie at vide. Gaa!
–
(gaaer tilhøire.)
Anden Akt.
2den Scene.
Fru Inger. Skaktavl.
Skaktavl
.Nu, hvis I saa lyster.
(De gaa.)
˹
(Ophold)
˺
–
(
˹Kommer ind forsigtig. ser sig omkring, kiker ind i riddersalen går tilbage til døren, gir {
<...>
}tegn, derefter kommer˺
fører
Niels Lykke og Jens Bjelke
ind fra Høire.)
Nils Lykke
:Ingen?
–
Nej herre!
Lykke
.paa Dig i Et og Alt?
–
Lykke
.før os iaften?
–
For en Time siden kom der {E}
˹e˺n. ˹fremmed mand˺
Lykke
.Har du seet ham?
–
Nei det har nok Ingen uden
Portvægteren, saavidt jeg veed.
Han blev strax stedet for Fru
Inger, og hun –
Portvægteren, saavidt jeg veed.
Han blev strax stedet for Fru
Inger, og hun –
Lykke
.allerede borte igjen?
–
Nei, men hun holder ham
nok skjult inde i en af si-
ne egne Stuer, for –
nok skjult inde i en af si-
ne egne Stuer, for –
Lykke
.Borgeporten holdes lukket?
–
Ja, det veed jeg ikke; der tales
rigtignok om Løngange neden-
under i Kj<...>lder{en} ˹ne˺, men der er
nok Ingen uden Fru Inger
selv; ˹ja – og så kanske Jomfru Eline˺ som kjender dem .
rigtignok om Løngange neden-
under i Kj<...>lder{en} ˹ne˺, men der er
Faksimile
14.
nok Ingen uden Fru Inger
selv; ˹ja – og så kanske Jomfru Eline˺ som kjender dem .
Lykke
.du kan gaa.
–
Vel. Skulle I senere ville mig
Noget saa behøver I ˹bare˺ kun at
lukke paa den anden Dør til-
venstre derinde i Riddersalen;
jeg skal da strax være ved
Haanden.
Noget saa behøver I ˹bare˺ kun at
lukke paa den anden Dør til-
venstre derinde i Riddersalen;
jeg skal da strax være ved
Haanden.
Lykke
.Godt. (peger mod Døren.)
–
(gaaer ud tilhøire.)
Fjerde Akt.
Niels Lykke. Fru Inger. Niels
Steenssøn.
Steenssøn.
Inger
.Det er Aanderne som vaagne!
Faksimile
<...>
5te Scene.
De Forrige.
Skaktavl, Bjørn, Finn,
Huuskarle og Tjenere (komme fra
Høire i Baggrunden.)
Huuskarle og Tjenere (komme fra
Høire i Baggrunden.)
–
Leve! leve Inger Gyldenløve!
Inger
.hvis Gud saa vil det.
–
Hil ham! Hil Grev Sture!
Lykke
(har imidlertid kaldt Finn
til sig og talt hemmeligt med
ham.)
hans Liv er mig Tusinder værdt.
–
Det skal skee!
Inger
.Bevogtning i Borgkjælderen!
–
Jeg?
Inger
.I Borgekjælderen!
–
(Føres ud til Venstre af to Huus-
karle.)
Faksimile
Faksimile
Faksimile
(Finn ind sammen med Bjørn og de andre)
–
Hil være fru Inger Gyldenløve!
Fru Inger
og Norges med, hvis Gud så vil det.
–
Hil ham! Hil grev Sture!
(Almindelig bevægelse. Bønder og huskarle
udsøke sig i våben – stor larm.
udsøke sig i våben – stor larm.
Olaf Skaktavl
– Er I så rede?
–
Ja ja ja
Nils Lykke
– at junkerens liv er mig tusener værdt
–
Det skal ske
Fru Inger
sikker bevgtning i borgekælderen
–
Jeg!
Fru Inger
I borgekælderen
føres ud
Faksimile
Finn.
i
Fru Inger til Østråt
